Tre søjler

"Tænketanken, laboratoriet og fællesskabet"

Tænketanken

Vores tænketank er en betgenelsen for den del af vores arbejde som handler om at udvikle og formidle vores tanker og ideer om regenerativ softwareudvikling. Det er her vi skriver artikler, holder foredrag, laver podcasts, og på andre måder deler vores viden og erfaringer med verden. Tænketanken er en vigtig del af vores arbejde, fordi det er her vi kan nå ud til et bredere publikum og dels inspirere andre men måske endnu vigtigere være i dialog med omverdenen og få feedback på vores tanker og ideer, som vi kan forbedre vores forståelse, slibe hjørner af vores tænkning og sikre bedst mulig tilpasning og dermed udbytte af vores arbejde.

Alle kan bidrage til tænketanken, og ingår i samarbejd med op. Helt oplagt er det at samarbejde med academia, studerende og praktikanter.

Vi opfordrer alle til at dele deres tanker og ideer med os, og til at deltage i dialogen om regenerativ softwareudvikling. Det er en vigtig del af den regenerative tilgang, at vi ikke kun udvikler software

Laboratoriet

Vores laboratorium er en central del af fondens arbejde. Det er et praktikum for vores softwareudvikling.

Laboratoret er der hvor teknikkerne og håndværkerne er på arbejde, og hvor vi laver software og eksperimenter hver eneste dag, baseret på de regenerative softwareudviklingsprincipper og tanker tænkt som vi enten selv har udviklet eller som vi har opsnappet fra omverdenen. Dermed er laboratoriet måske det aller vigtigste element i vores vidensgenerering, fordi det er her, vi omsætter vores tanker til praksis og får feedback fra virkeligheden, som vi kan bruge til at forbedre vores forståelse og vores software.

Arbejdsopgaver i laboratoriet

Alle kan stille opgaver til laboratoriet under forudsætning at formålet med softwaren er i tråd med vores charter og vi har kapacitet. Men vigtigst af alt er, at du som kunde er indforstået med præmisserne for “How We Work”.

I princippet er der ikke nogen begrænsninger på hvilke opgaver vi kan tage, vi dækker bredden og har et veletableret samarbejde med en række partneres og eksperter som tænker ligesom os selv og som vi kan tage med ind i processen. Men i praksis kan der godt opstå udfordringer omkring f.eks. kapacitet, kompetence, forståelse, infrastruktur eller andre ressourceudfordringer som det vil tage noget tid for os at afdække og løse, og som derfor kan betyde at processen tager længere tid - tålmodighed er en del af den regenerative tilgang.

Prisen for at få hjælp

På én vis kan laboratoriet altså sammenlignes med en konsulentforretning: Kunden køber udvikling og ekspertise i et eksternt team. På overfladen er det præcis sådan det fungerer, men i detaljerne er der meget som er anderledes, og det er vigtigt at forstå og acceptere disse forskelle for at få det bedste ud af samarbejdet.

Betalingen for at få hjælp i vores laboratorium er ikke baseret på en timepris som er garanteret at give overskud i vores ende og som ganges på medgået tid, uanset hvad resultatet måtte være, eller kontinuerligt indtil et givet mål er løst. Det er typiske sådan en psykolog, cykelmekaniker, advokat, revisor, parterapeut, eller et klassisk konsulentfirma som sælger “time’n’material”, ville prissætte sine ydelser.

Vi tilbyder heller ikke en “fast pris” for en given opgave, som vi så prissætter med en komfortabel risikopræmie for at kompensere for usikkerheden i opgaven, og så i øvrigt styrer projektet undervejs så den høje risikopræmie ikke kommer i spil, men i stedet kan opgøres som en ekstra profit når projektet erklæres afsluttet - helst så tidligt som muligt. Det er sådan en byggeentreprenør eller et softwarehus som sælger projekter typisk ville gøre det.

I laboratoriet er vi fælles om at lykkes. Vores aftaler er baseret på at kunden køber sig ind på en given kapacitet i vores laboratorium; et work-load som vi aftaler per måned, i et antal måneder forud, og så betaler kunden det det koster fonden at opretholde den aftalte kapacitet. Eftersom fonden har andre omkostninger end laboartoriet vil prisen for den kapacitet være forskellig for medlemmer og ikke-medlemmer. Eftersom medlemmer allerede bidrager til fondens øvrige aktiviteter gennem sit medlemskab.

Håndtering af usikkerhed

Der er altid en vis usikkerhed forbundet med at gætte prisen på at udvikle software. Det er umuligt at forudsige præcis hvor lang tid en given opgave vil tage, eller hvor mange ressourcer der vil være nødvendige for at løse den. vi har allerede i indledningen af vores manifest citeret Fred Brooks, som er ophavsmand til Brooks Law (“Adding people to a late software project makes it later)”: I sit jubilæumsskrift “No silver Bullet”, som han udgave på 40-års dagen for udgivelsen af “The Mythical Man-Month” skriver han:

Like complexity in nature
Complexity in software isn’t built — it’s grown

Fred Brooks

Det er en del af den regenerative tilgang, at vi ikke forsøger at eliminere usikkerheden, men i stedet omfavner den og arbejder med den på en måde som er gennemsigtig og retfærdig for alle parter. - men vi har en række mekanismer på plads for at håndtere denne usikkerhed og sikre at både kunden og laboratoriet har en klar forståelse af hvad der skal leveres, og hvordan vi vil arbejde sammen for at nå det mål. De er beskrevet under “How We Work”.

Samlet set vil vores fair og transparente prissætning, sammenholdt med vores lean tilgang til at kontinuerligt at forbedre processer og vores participatory design fokus, gøre det muligt for os at levere høj kvalitet software, som rammer slutbrugerbehov meget præcist, bygget ud fra regenerative udviklingsprincipper, til vores kunder, samtidig med at vi opretholder en bæredygtig non-profit forretning og et sundt arbejdsmiljø for vores team.

Vi godt garantere at på lang sigt vil det være billigere for kunden at arbejde med vores laboratorium, end at engagere et vilkårligt andet ekstern team, eller benytte en anden form outsourcing og at det vil endda på lang sigt være billigere end at opbygge og vedligeholde en intern udviklingsafdeling.

Men det er vigtigt at forstå, at det ikke nødvendigvis vil være billigere på kort sigt, og at det kræver en høj grad af tillid og engagement fra begge sider, for at få det bedste ud af fællesskabet.

Fællesskabet – Community of Practice

Community of Practice er en betegnelse indfor problemorienteret didaktik, som beskriver et fællesskab af professionelle og learnes som danner et rum for perifær legitim deltagelse. En scene for læring og udvikling, hvor både professionelle og learnes kan deltage på lige fod, og hvor learnes kan lære ved at observere og deltage i det professionelle arbejde, og gradvist tage mere og mere ansvar for det.